Du er her:
Fru Inger til Østeraad
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
[Forfatternote: 14 Ark. ]
«Niels Lykke»
dansk Ridder
i
«Fru Inger til Østeraad;»
historisk Drama i 5 Akter
10/12. 54 – Henr: Ibsen
Faksimile
Handlingen foregaaer paa Herresæ-
det Østeraad ved Trondhjemsfjor-
den i Aaret 1528. –
Faksimile
3.
Anden Akt. –
Første Scene.
Fru Inger. Skaktavl.
˹
Inger
.
Den Fremmede skal I snart faa i Tale. –
˺
Skaktavl
.
Nu, hvis I saa lyster.
(De gaa.)
2den Scene.
(Finn fører Niels Lykke og Jens
Bjelke ind fra Høire.)
(til Finn.)
Og vi kan da
sikkert forlade os paa dig i
Et og Alt?
Finn
.
at være paalidelig.
Vel, vel, det har han ogsaa
Faksimile

4.

sagt mig. Altsaa, først og frem-
mest – er nogen Fremmed kom-
men herhid til Østeraad før
os i Aften?
Finn
.
siden kom der En.
(afsides til Bjelke.)
Han er her.
(høit til Finn.) Vil du kunne
gjenkjende ham? Har du
seet ham?
Finn
for Fru Inger og hun –
Nu, hvad hun? Han er dog
vel ikke allerede bort igjen.
Finn
.
sine egne Stuer, for –
Det er godt!
Bjelke
.
har vi ham sikkert.
Faksimile
5.
(smilende.)
Mener du? (til Finn.)
Hør, siig mig, gives der her
paa Gaarden nogen anden Ud-
gang end gjennem Porten? Jeg
mener, kan Nogen slippe use-
et bort fra Østeraad, naar
Borgeporten holdes lukket?
Bjelke
.
Saa, for Djævlen!
Det er godt, du kan gaa!
Finn
.
strax være ved Haanden.
Godt. (peger mod Døren.)
3die Scene.
Niels Lykke. Jens Bjelke.
Bjelke
.
Feldttog for os Beggeto.
Hm! Ikke for mig, haaber
Faksimile

6.

jeg.
Bjelke
.
efter mit eget Hoved.
(afsides.)
Den Anger kommer
vel silde, min Bro'er.
Bjelke
.
slaaet løs, – stormet Gaarden
Men i det Sted aabner man
Porten nok saa høfligt for os;
˹–˺ pas paa, hvis jeg kjender Fru
Inger ret, saa beværter hun
os paa det Bedste.
Bjelke
.
komne mere mandstærke, saa –
Ja saa havde hun alligevel
modtaget os som kjærkomne
Gjæster. Men læg vel Mærke
til at isaafald havde Sagen
gjort Opsigt. Bonden vilde
Faksimile

7.

holdt det for en Voldshand-
ling mod Fru Inger; hun
var da atter stegen i Almu-
ens Gunst, og, seer du, det er
ikke raadeligt.
Bjelke
.
havde den hele Historie.
Nuvel, siden du ikke synes
om den Vending Sagen har
faaet, saa overlad Slagmar-
ken til mig.
Bjelke
.
Hvad vil du gjøre?
Kløgt og List udretter maa-
skee her hvad Magt ikke
er istand til. Nu, ærligt
talt, jeg har allerede havt
noget Sligt i Tankerne lige-
fra igaar da vi mødtes i
Faksimile

8.

Trondhjem. See derfor var det
jeg formaaede dig til –
Bjelke
.
en Ræv bag Øret!
Ja, men seer du, her gjøres
netop Ræven behov, hvis Vaab-
nene skal være lige paa beg-
ge Sider. – Du har nu me-
re end engang viist hvad du
duer til, jeg har nu ogsaa
Lyst til at prøve mig selv
og see her er Leiligheden for
Haanden. – Kongen af Dan-
mark, min Herre, har be-
troet mig mere end et van-
skeligt Hverv og jeg har kla-
ret mig ganske godt fra det,
men –
Faksimile
9.
Bjelke
.
i de tre Riger.
Aa jeg takker. Men seer du,
hidtil var det kun Mænd jeg
havde at maale mig med og
det vil ikke sige stort; her
derimod gjælder det at besnæ-
re en Kvinde.
Bjelke
.
var mig huld og god!
Ja, det gjælder Kvinder i Tyve-
aarsalderen og derunder, men
Fru Inger er henimod de
femti og derhos snu som in-
gen Anden. Lykkes det mig
at beseire hende, saa er jeg
sikker paa mig selv og tør da
paatage mig hvilket Hverv
det saa skal være. Nu, ikke
Faksimile

10.

sandt, du overlader Fru Inger
til mig? Kom ihu, dengang
du gjæstede Danerhoffet, saa
veg jeg Pladsen for dig hos
mere end een Ungmø.
Bjelke
.
frem død eller levende.
Lyslevende skal du have
ham, jeg agter ikke at
slaa ham ihjel. Men nu
maa du altsaa tilbage til
dine Folk; hold Landeveien
besat, skulde jeg mærke noget,
Mistænkeligt saa skal du uop-
holdelig faa Kundskab derom.
Bjelke
.
hvordan slipper jeg ud?
Karlen derinde hjælper dig
Faksimile

11.

nok afsted, men i al Stilhed –
Bjelke
.
Naa god Lykke!
Lykken har aldrig svigtet mig
i Kamp med Kvinder, skynd
dig nu!
4de Scene.
Niels Lykke (alene.)
˹
(Efter en Pause.)
˺
Saa staaer jeg da omsider paa
Østeraad, paa dette gamle Her-
resæde, som et Barn for to
Aar siden fortalte mig saa-
meget om. Lucia – ja for
to Aar siden var hun endnu
et Barn, og nu, nu er hun
død. (Med Skuldertræk.) Blom-
sterne hvisne tidligt her i
Faksimile

12

Norden. En Jomfru kommer
til Skade, hun faaer et Knæk,
og saa er det forbi, engang
for Alle. – Jeg gad vide om
det er af Harm og Blussel
over at hun mister hvad man
kalder Æren, eller om det skul-
de være af Sorg og Smerte,
fordi hun finder Svig hos den
Mand hun har hengivet sig
til? Nu, i begge Tilfælde er
hun en Taabe, og en Taabe
meer eller mindre i Verden,
det – (smilende, efter en Pause.)
Hm, min unge Livsvaar har
været rig nok; hvert Foraar
har jeg seet en Rosenknop sprin
Faksimile

13.

ge i Frø, hver Høst har jeg
seet en Lilie visne! (Seer sig
om i Værelset.)
Jeg kjender
mig igjen som om jeg var
født her. Derinde er Ridder-
salen, og nedenunder, neden-
under er – Gravkjælderen; der
ligger nok Lucia ogsaa. –
Dersom jeg havde nogen stærk
Tro, saa kunde jeg bilde mig
ind, at da jeg satte Foden inden-
for Østeraads Porte, saa vendte
hun sig i Kisten; da jeg treen
over Borggaarden, løftede hun
paa Laaget, og da jeg nys
nævnte hendes Navn var det li-
gesom om Noget manede hende
Faksimile

14.

herop fra Ligkjælderen; maaskee
famler hun sig nu op ad Trap-
pen, Svededugen er hende ivei-
en, men hun famler sig frem
alligevel. Maaskee staaer hun
nu derinde i Riddersalen og
seer paa mig gjennem Dørsprek-
ken. Kom nærmere, Barn! jeg
er ikke af de Forknytte; kom
nærmere! Jeg troer jeg har el-
sket dig engang! Snak lidt
med mig; – Fru Inger lader
mig vente; du har hjulpet mig
at fordrive ˹saa˺ mangen en kjede-
lig Stund, jeg erindrer ˹det˺ godt;
det Bedste ved Kjærligheden er
Erindringerne og jeg – har
Faksimile

15.

mange Erindringer. (Han fører
Haanden til Panden og gaaer et
Par Gange frem og tilbage.)
See
saa! – Rigtig, der er det sto-
re Vindu med Silkeforhænget,
der er det Inger Gyldenløve
pleier at staa og stirre udover
Landeveien, som om hun ven-
ter paa En, der aldrig kom-
mer; – Lucia har fortalt mig
det. – Derinde (pegende mod
Døren til Venstre.)
der er
Søster Elines Stue – Søster Eline?
Ja rigtig, saa hedder hun. Hun
er jo saa mærkværdig, denne
Søster Eline, – saa kløgtig og
saa djærv! Skade at hun
Faksimile

16.

har seet saa forbandet lidt til
Verden; hun har nok aldrig væ-
ret udenfor Østeraads Enemær-
ker. Hun skal forresten være
fager – trind som et overmo-
dent Æble rimeligviis! Naa, naa.
I skal faa beholde Søster Eli-
ne uskadt naar jeg reiser;
Markblomster falde ikke i min
Smag, Stængelen er for bøielig,
de ligesom takke for Æren
naar man bryder dem. (Be-
tragter en Blomsterkost, som han
bærer paa Brystet.)
Disse Stak-
ler plukkede jeg ˹dog˺ idag, da jeg
for første Gang satte Foden in-
denfor Østeraads Grændser. Det
var de Sidste, der havde holdt
Faksimile

17.

sig mod Efterhøsten; – Østeraads
fagre Vaarblomst gik under i
en Uveirsnat for to Somre si-
den. – (Pause.) Hvorledes vil
Fru Inger modtage mig? Vil
hun brænde Gaarden af over
Hovedet paa os Allesammen
inat? Vil hun lade en Fald-
dør i Gulvet aabne for at
opsluge mig? Eller kanhæn-
de hun nøies med at stikke
˹mig˺ en Kniv i Nakken naar
jeg sidder ved Aftensbordet?
Sandelig, hun skulde have
min Agtelse, dersom hun faldt
paa noget Sligt. (lyttende.)
Naa, der faa vi nok snart
Faksimile

18.

at see –
5te Scene.
Niels Lykke. Fru Inger.
Inger
.
min Hilsen, Herr Ridder!
Ah, Østeraads Frue –
Inger
.
mig vide Eders Komme.
Ikke meer end min Skyldig-
hed; jeg havde Grunde til
at formode at mit Komme
vilde overraske Eder.
Inger
.
som Gjæst paa Østeraad.
Og endnu mindre havde I
ventet at han skulde komme
som Ven?
Inger
.
i Graven vover I endnu –
Faksimile
19.
Tillad, Fru Inger, i det Punkt
komme vi neppe til Enighed,
thi I tager ikke med i Be-
regningen hvad jeg ved samme
Leilighed tabte. Mine Hensig-
ter vare ærlige, jeg var træt
af mit ubundne Liv, jeg
har levet mig tilbunds i Li-
vet, skal jeg sige Eder; jeg
var dengang tredive Aar gam-
mel, jeg trængte til at faa
en Hustru, ung fager og
from; læg saa dertil den Lyk-
ke at blive Fru Inger Gyl-
denløves Svigersøn –
Inger
.
vel komme en Leilighed –
Faksimile
20.
I truer mig Fru Inger? Jeg
har rakt Eder min Haand paa
til Forsoning, I vægrer Eder
ved at modtage den; der er da
altsaa fra nu af Krig mellem
os?
Inger
.
fordum havde været anderledes.
Fra Eders Side kanhænde.
Jeg har aldrig været Eders A-
vindsmand, skjøndt jeg vel som
Kongen af Danmarks Under-
saat, havde skjellig Grund
dertil.
Inger
.
Stilling er vanskelig, Niels Lykke.
Det fatter jeg tilfulde; Eders
Folk har et gammelt Krav
paa Eder, et Krav som man
Faksimile

21.

siger at I kun halvveis har
gjort fyldest.
Inger
.
der fører Eder hid.
Strax, Fru Inger! Hensigten
med min Sendelse hertil Lan-
det kan vel ikke være Eder
ubekjendt?
Inger
.
med den norske Adel.
Ganske vist!
Inger
.
derfor I gjæster Østeraad?
For endeel derfor; dog kom-
mer jeg ingenlunde for at
kræve nogen mundtlig Forsik-
kring af Eder.
Inger
.
Nuvel?
Hør mig Fru Inger! I sagde
selv for nylig at Eders Stilling
Faksimile

22.

er vanskelig; I staaer mellem to
Partier som begge kun halvveis
vove at forlade sig paa Eder.
Eders Interesser maa nødvendig-
viis knytte Jer til os; til de
Misfornøiede er I derimod bun-
den ved Landsmandsskabet og
hvem veed, maaskee ogsaa ved
et eller andet hemmeligt
Baand.
Inger
.
Christ! skulde han vide!
(afsides.)
Hun er urolig. Rigtig,
der stikker Noget under. (høit.)
I indseer vist selv at denne
Stilling i Længden ikke er til
at udholde. Sæt nu det stod
i min Magt at udfri Eder
af disse Forholde som –
Faksimile
23.
Inger
.
Eders Magt, siger I?
Først og fremst, Fru Inger!
maa jeg bede Eder ikke at
lægge nogen Vægt paa de let-
sindige Ord jeg fornylig lod
falde. Tro ikke jeg noget Øie-
blik har tabt af Tankerne
den Gjæld jeg staaer i til E-
der. Sæt at det længe havde
været min Agt saavidt mu-
ligt at gjøre godt igjen hvad
jeg har forbrudt; sæt at det
var derfor jeg havde skaffet
mig denne Sendelse herop.
Inger
.
Jeg forstaaer Eder ikke.
Jeg tager maaskee ikke feil
naar jeg formoder at I ligesaa
Faksimile

24.

godt som jeg kjender de Urolig-
heder, der true med at bryde
løs i Sverrig. I veed, eller I
ahner ialfald at disse Urolig-
heder have et større Maal end
det man almindeligviis tillæg-
ger dem, og I vil derfor begribe
at vor Konge ikke roligt kan
see Begivenhederne gaa deres
egen Gang, ei sandt?
Inger
.
Bliv ved!
(forskende, efter en Pause.)
Der
gives et tænkeligt Tilfælde, som
kunde sætte Gustav Vasas Thro-
ne i Fare.
Inger
.
Hvor vil han hen?
Det Tilfælde nemlig, at der i
Sverrig skulde findes en Mand,
som paa Grund af sin Byrd
Faksimile

2{8}5.

havde Krav paa at kaares til
Folkets Styrer.
Inger
.
I vel ville søge –
(smilende.)
Søge? Manden er
allerede funden!
Inger
.
Nei, nei, umuligt!
Og han staaer Jer for nær,
min Frue! til at Eders Tan-
ke ikke skulde falde paa
ham. (Betragter hende stivt.)
Den afdøde Grev Sture har
efterladt sig en Søn –
Inger
.
saa veed I da?
(studsende.)
Fat Eder, min Frue!
og lad mig tale tilende. Den-
ne unge Mand har hidtil
levet stille hos sin Moder,
Steen Stures Enke.
Faksimile
2{9}6.
Inger
.
nær havde jeg røbet –
Nu derimod er han traadt aa-
benlyst frem; i Dalarne har
han viist sig som Bøndernes
Leder; deres Antal voxer med
hver Dag, og, som I maaskee
veed, finder de Venner blandt
Almuen paa denne Side af
Grændsefjeldene.
Inger
.
Agt at underkue dem.
˹ (dæmpet) ˺
Vil I ogsaa forholde Eder
uvirksom ifald det var min
Agt at staa dem bi?
Inger
.
skal jeg forstaa Jer?
I har altsaa ikke fattet, hvad
jeg den hele Tid har sigtet
til? Nuvel, ærligt og ligefrem
vil jeg da sige Eder Alt. Vid
Faksimile

27.

da at Kongen og hans Raad til-
fulde har indseet hvorledes der
i Længden intet sikkert Fod-
fæste findes for os i Norge saa-
længe Folket troer sig foruret-
tet og undertrykt. Vi have
fuldelig begrebet at en ærlig
Forbundsfælle er bedre end en
tvungen Undersaat, og vi øn-
ske derfor intet heller, end at
kunne løsne de Baand, der i-
grunden binde os ligesaameget
som Eder; men I vil vist og-
saa indsee at Nordmændenes
Sindelag mod os gjør et saa-
dant Skridt altfor betænke-
ligt, saalænge vi ikke have
en paalidelig Støtte i Ryggen.
Inger
.
Nuvel?
Faksimile
28.
Denne Støtte er nærmest at sø-
ge i Sverrig; men vel at mær-
ke, ei saalænge Gustav Vasa
sidder ved Roret, thi hans Regn-
skab med Danmark er endnu
ikke opgjort og vil vel heller
aldrig blive det. En ny Drot
derimod, som havde Folket
paa sin Side, og som skyldte
Danmarks Bistand sin Krone.
– Nu, I begynder at forstaa
mig? Da kunde vi med Tryg-
hed sige til vore norske Brød-
re, tager Eders gamle arvede
Rettigheder tilbage, vælger Eder
en Styrer efter eget Tykke,
vær vore Venner i Nøden ligesom
vi ville være Eders! Læg ellers
vel Mærke til, Fru Inger! at
Faksimile

29.

dette Høimod igrunden ikke er
saa stort, som det synes; thi I
vil selv indsee, at vi, langtfra
at svækkes, snarere ville styr-
kes derved. Og da jeg nu har
talt aabenhjertig med Eder, saa
lad ogsaa I enhver Mistro
fare, altsaa – (bestemt.) den Rid-
dersmand fra Sverrig, som kom
hid en Timestid før jeg –
Inger
.
I veed det da allerede?
Tilfulde! Det er ham jeg sø-
ger.
Inger
.
føre ham til Eder.
(gaaer.)
6te Scene.
Niels Lykke (alene.)
Ret saa, Niels Lykke{;}! ret saa!
Faksimile

30.

– nu er Dysten vunden! Sandelig
det kostede mig mindre end jeg
havde tænkt, og nu gaaer hun
uden videre hen for at føre
Grev Sture sammen med mig!
Tilvisse, jeg maa have talt ind-
trængende, som ud af hendes eget
Hjerte, thi da jeg første Gang
nævnte Steen Stures Søn saa
jeg tydelig hvorledes hun blev
greben af Angst og var nær-
ved at segne om. Er Fru
Inger troskyldig gaaet i Fæl-
den, saa vil vel ikke Niels
Sture gjøre Vanskeligheder; han
skal jo kun være en Dreng
endnu, ham vil det ikke falde
vanskeligt at blende. Med mit
Løfte om Bistand drager han
Faksimile

31.

afsted, uheldigviis snappes han
op paa Veien og det hele Fore-
havende er kvalt. Er nu Al-
ting for saavidt gaaet godt, saa
kan det heller ikke skade at
gaa et Skridt videre og virke
lidt for os selv; man kunde
gjerne lade et eller andet Ord
falde om at den unge Grev
Sture har været her, at en dansk
Udsending har havt en hemme-
lig Sammenkomst med Fru In-
ger, at som Følge heraf Junker
Niels blev sna{t}ppet op af sine
Forfølgere tæt udenfor Østeraads
Porte. Inger Gyldenløves Anseel-
se hos Almuen være saa stor
den vil, mod et saadant Stød
Faksimile

32.

skal den have svært for at staa
sig. – Men, alle Djævle{;}! om jeg
havde forregnet mig! Om Fru
Inger skulde have ahnet Uraad
– kanhænde han allerede i
dette Øieblik er smuttet os af
Hænderne! Ah, nei, det har
ingen Nød, der komme de nok.
7de Scene.
Niels Lykke. Fru Inger og Olaf
Skaktavl
.
Inger
.
Her bringer jeg den I venter.
(afsides.)
For Helvede! Hvad skal
det sige?
Inger
.
I har meddeelt mig.
Saa? Nu ja – (afsides.) Holder
hun mig for Nar eller er det en
Faksimile

33.

Misforstaaelse? Jeg tør ikke lade
mig mærke med Noget.
Inger
.
Lid til Eders Bistand.
Ikke det?
Inger
.
veed hvem han er –
Hvem han er? Javist veed jeg
(afsides.) Djævlen maa vide det
og ikke jeg
Skaktavl
.
til dette Møde, saa –
(afsides.)
Peder Kantsler? Hvad
kan han mene?
Skaktavl
.
Hoved med at gruble.
Nei det er Ret. Lad os for Al-
ting ikke det.
Skaktavl
.
I har at bringe mig?
Javist, nu er jeg just lige ved
det.
Faksimile
34.
Skaktavl
.
Noget om Papirer, som –
Papirerne? Naa ja –
Skaktavl
.
altsaa hos Jer?
Naturligviis! (afsides, ladende
som om han søger dem.)
Hvad
Djævlen griber jeg til? Det bedste
var maaskee at røbe Misfor-
staaelsen; dog nei, her tør væ-
re Opdagelser at gjøre. (høit.)
Ah, jeg seer Fru Inger lader
Aftensmaaltidet anrette; ved Bo-
det kun{n}de vi tale om vore
Anliggender.
Skaktavl
.
Godt, som I vil!
(afsides)
Saa vinder jeg Tid og
kan komme efter hvordan Sager-
ne staaer. (høit.) Og imidlertid
kunde vi faa at vide hvad An-
Faksimile

35.

deel Fru Inger agter at tage i
vort Forehavende.
Inger
.
Ingen!
Ingen?
Inger
.
forlade sig trygt paa mig.
Denne Bebreidelse rammer ik-
ke mig; jeg troer Eder blindt,
derom beder jeg Eder være for-
sikkret.
Inger
.
Tiltro glæder mig.
(afsides.)
Fordømt, om hun skulde
trække sig tilbage. Indlader
hun sig med Ufredsstifterne,
er hun i vor Magt.
Inger
.
drikker tilbunds. –
(drikker.)
Inger
.
Døden for min Uven!
Faksimile
36.
(kaster Bægeret. –)
Ha, jeg er for-
giftet!
8de Scene.
De Forrige Eline.
Inger
.
Min Datter Eline!
(afsides.)
Eline? Saaledes havde
jeg ikke tænkt mig hende.
Eline
.
det er Niels Lykke.
(sagte til Fru Inger.)
Hvorle-
des, hun kjender mig? Skulde
Lucia –? Skulde hun vide –?
Eline
.
Niels Lykke see ud.
(til Eline.)
Nuvel, I har gjættet
rigtig, og da jeg saaledes paa
en Maade er Eder bekjendt,
saa vil I ikke nægte mig den
Faksimile

37.

Blomsterkost I bærer ved Eders
Bryst; saalænge den er frisk
og duftende, eier jeg i den et
Billede af Eder selv.
Eline
.
ingen Blomst for Eder.
(idet han byder hende sin
egen Buket.)
Ah, men saa vil
I dog ikke forsmaa denne rin-
ge Gave, de første Blomster
jeg fandt da jeg satte Foden
paa Øteraads Grund. Læg vel
Mærke til, min ædle Jomfru,
skulde jeg byde Eder en Skjænk
der var Eder fuldkommen vær-
dig, saa maatte det være en
Fyrstekrone.
Inger
.
at smede Lænken færdig.
(idet han tager Blomsterne, som
Faksimile

38.

Eline kastede for ham, op og stir-
rer henrykt efter Eline.)
Guds
hellige Blod! hvor hun er
stolt og fager!

Tredie Akt.
Eline alene.
[HIS: replikkmarkør (for Eline) mangler]
– Guds hellige Blod! hvor hun –
(gaaer mod Baggrunden og seer
ud Vinduet.)
2den Scene.
Eline. Niels Lykke fra Høire.
(Han bærer endnu Blomsterne ved
Brystet.)
(for sig selv.)
«Sov vel paa Østeraad,
Faksimile

39.

Herr Ridder!» sagde Inger Gyl-
denløve, da hun reiste sig fra
Bordet og lod mig alene. Sov
vel – ja, det er snart nok sagt,
men derudenfor – Himmel og
Hav i Oprør, nedenunder i
Gravkjælderen det unge Blod
paa Baaren, to Rigers Fremtid
i min Haand og paa mit
Bryst en vissen Blomsterkost,
som en Kvinde har slængt for
mine Fødder; sandelig, jeg
frygter stærkt for at Søvnen
vil melde sig noget seent. (Be-
mærker Eline, der vil gaa ind
til Venstre.)
Der er hun; det
stolte Øie lader tankefuldt;
ah; hvis jeg turde vove – (høit.)
Faksimile

40.

Jomfru Eline!
Eline
.
Hvi forfølger I mig?
I feiler, jeg forfølger Eder ikke,
jeg er selv forfulgt.
Eline
.
Er I?
Af mangehaande Tanker; derfor
gaaer det med Søvnen som
med Eder, den flyer mig!
Eline
.
et Hav i Storm –
(smilende.)
Et Hav i Storm? Det
kan jeg ogsaa finde hos Eder.
Eline
Hos mig?
Vort første Møde har forvis-
set mig derom.
Eline
.
besværer Eder derover?
Nei ingenlunde; men jeg ønske
de dog at see Eder mildere
Faksimile

41.

stemt.
Eline
.
det vil lykkes Eder?
Jeg er vis derpaa; thi jeg brin-
ger Eder et kjærkomment Bud-
skab.
Eline
.
Og hvilket?
Mit Farvel!
Eline
.
I forlader Østeraad?
Endnu i Nat!
Eline
.
min Hilsen, Herr Ridder!
Eline Gyldenløve! Jeg har
ingen Ret til at holde Eder
tilbage, men det er uædelt der-
som I nægter at høre hvad
jeg har at sige Eder.
Eline
.
hører Eder, Herr Ridder!
Jeg veed, I hader mig.
Faksimile
42.
Eline
.
usvækket, som jeg mærker.
Men jeg veed ogsaa, at jeg til-
fulde har fortjent dette Had.
Usømmelige og krænkende vare
de Ord, hvormed jeg tydede
paa Eder i min Skrivelse til
Fru Inger.
Eline
.
jeg har ikke læst dem.
Men Indholdet er Eder idet-
mindste ikke ubekjendt; jeg
veed Eders Moder har ikke
ladet Eder blive i Uvidenhed
derom. I veed, jeg priste den
Mand heldig der kaaredes
til Fru Ingers Svigersøn; I
veed hvad Haab jeg nærede
Eline
.
I agter at tale, saa –
Faksimile
43.
Jeg agter at tale derom alene
for at undskylde min Færd,
ikke af andre Grunde, det
sværger jeg Eder. Hvis mit Ryg-
te, som jeg har Grund til at
formode, er naaet til Eder, for-
inden jeg selv fremstillede mig
paa Østeraad, saa maa I og-
saa kjende mit Liv tilstræk-
keligt til ikke at forundre Eder
over, at jeg i deslige Sager
gaaer noget dristigt tilværks.
Jeg har kjendt mange Kvinder,
Eline Gyldenløve! men Ingen
af dem har givet mig An-
ledning til at klage over
Ubarmhjertighed. Under slige
Omstændigheder, seer I, bliver
Faksimile

44.

man noget magelig, man kom-
mer ud af Vanen med at be-
tjene sig af Omveie –
Eline
.
samme Malm som hine.
(smilende.)
Forlad mig, Jomfru
Eline! jeg havde Grund dertil.
Eline
.
forhen været i Norge?
(med let Forvirring.)
I Norge?
Nei vist ikke; men desuagtet –
Eline
.
jeg havde ældre Grunde.
(urolig.)
Ældre Grunde? Hvad
mener I?
Eline
.
I agter at anvende den.
I dømmer mig uretfærdigt,
dersom I dømmer efter hvad
Rygtet har sagt Eder; muligt,
at der er Sandhed i Alt hvad
Faksimile

45.

I har hørt, men Grunden der-
til kjender I ikke. Som sytten-
aarig Junker begyndte jeg min
lystige Færd; jeg har levet fem-
ten Aar siden den Tid; man-
gen Blomst har jeg plukket,
men endnu fleer har de fagre
Kvinder frivilligt skjænket mig;
I er den første, der foragteligt
slængte dem for mine Fødder.
Tro ikke at jeg beklager mig,
nei tvertimod, jeg ærer Eder
derfor saaledes som jeg endnu
aldrig har æret nogen Kvinde,
men hvad jeg klager over er
at Skjæbnen ikke tidligere har
ført mig Eder imøde. (Med
stigende Varme.)
Eline Gylden-
Faksimile

46.

løve! Eders Moder har fortalt
mig om Eder; – medens Livet
gik sin urolige Gang fjernt
herfra, da vandrede I paa det
eensomme Østeraad, stille med
Eders Digten og Eders Drømme;
see derfor vil I forstaa hvad
jeg har at sige Eder. Viid
da, at ogsaa jeg levede saa-
ledes medens jeg endnu var
Dreng; det er fra den Tid, jeg
eier mine fagreste Minder;
jeg tænkte mig, at naar jeg
traadte ud i den store, vide
Verden, da vilde jeg der møde
en ædel og herlig Kvinde, hvis
Kjærlighed skulde gjøre mig
stærk og vise mig Veien til
Faksimile

47.

et berømmeligt Maal. – (Med
Overgangen i Stemmen.)
Jeg be-
drog mig, Eline Gyldenløve!
Ungdomshaabet er en skamme-
lig Bedrager, ligesaa falsk som
Rygtet har skildret Eder Niels
Lykke selv. Endnu forinden
jeg var bleven Mand havde
jeg grundigen lært at forag-
te Eders letfærdige Kjøn og
at skatte dem Alle tilhobe
som Skabninger, der kun fortjen-
te at besnæres og forlades, og
det har jeg ogsaa ærligt gjort.
(heftigere.) Er det da min Skyld?
Hvorfor vare d {e}ikke de Andre
ligesom I? Jeg veed, Eders
Fædrelands Skjæbne hviler Eder
Faksimile

48.

tungt paa Sinde; I kjender
den Andeel jeg har i Forholdene
– der siges Niels Lykke er falsk
som Havskummet; nok muligt,
men er han det, da har Kvin-
den lært ham at være det. Hav-
de jeg tidligere fundet hvad
jeg søgte, havde jeg tidligere
truffet en Kvinde, stolt, ædel
og høisindet som I, da var
min Bane blevet en heel an-
den, da havde jeg fulgt min
Ungdoms Kald til at stride
med ˹bedre˺ andre Vaaben; kanhæn-
de at jeg da i dette Øieblik hav<...>
de staaet ved Eders Side som
et ædelt Folks Talsmand; thi
en Kvinde er det Mægtigste
Faksimile

49.

i Verden, og først ved hende bli-
ver Manden tilfulde hvad han
er istand til at blive.
Eline
.
saa lifligt som hans Ord.
(efter forskende at have betrag-
tet hende.)
Hvor ofte har I
vel ikke siddet her paa Øster-
raad eensom med Eders vexlen-
de Tanker; da er det blevet
Eder trangt om Brystet, Loft
og Vægge har ligesom skrum-
pet sig sammen og knuget
Eders Sind; da har I længtes
udad, da har det lystet Eder
at flyve langt herfra, uden
at I selv vidste hvorhen. Hvor-
ofte har I ikke vandret een-
som ved Fjorden, I har eiet
Faksimile

50.

en Verden i Eders Drømme, en
Verden, saa fager og riig, som
kun Tanken mægter at skabe
den; men den har ikke været
Eder nok, – en prægtig Snek<...>
med Riddere og Damer, med
Sang og Strengeleg er gleden
Eder forbi langt derude, et
dunkelt Rygte om store Begi-
venheder er naaet til Eder, –
da har I følt en Higen i E-
ders Bryst, en ubetvingelig
Længsel efter at vide hvad
der var hiinsides Søen og de
fjerne Bjerge. Men I har ikke
forstaaet hvad der fattedes
Eder; I har stundom meent
det var Eders Fædrelands Lod,
Faksimile

51.

der fyldte Eder med alle de
urolige Tanker; I bedrog Eder
selv; en syttenaarig Jomfru
har andet at gruble over.
Eline Gyldenløve! har I aldrig
tænkt Eder hemmelige Kræfter
i Naturen, er det aldrig fal-
det Eder ind at der gives en
stærk og uforklarlig Magt, som
knytter Menneskenes Skjæbne
til hinanden? Naar I drømte
om det brogede Liv derude i
den vide Verden, naar I drøm-
te om Ridderspil og lystige
Fester, saa I da aldrig i Eders
Drømme en Ridder, ˹der stod med Smiil paa Læben og med Bitterhed i Hjertet midt i den lystige Færd˺ der engang
havde drømt fagert som I, om
en Kvinde, ædel og herlig, og
Faksimile

52.

som han forgjæves søgte blandt
alle dem der omgav ham?
Eline
.
Hvoraf veed I –
Hvad jeg har sagt Eder, har
jeg læst i Eders Øine.
Eline
.
anderledes end de Andre.
Der er en Ting i Verden som
kunde forstyrre et Menneskes
Tanker, naar vi gruble derover
og det er Tanken om hvad
der kunde skeet hvis Alt
havde føiet sig saa eller saa.
Havde jeg mødt Eder paa min
Vei medens mit Livstræ endnu
var grønt og frodigt, saa hav-
de I maaskee i denne Stund
siddet som – Men tilgiv mig,
min ædle Jomfru, disse faa Mi-
Faksimile

53

nutters Samtale har bragt mig
til at glemme vor gjensidige
Stilling; det var som om en løn-
lig Stemme fra først af havde
sagt mig, at med Eder kun-
de jeg tale aabent uden Smi-
ger og uden Forstillelse.
Eline
.
Det kan I.
Nuvel og denne Aabenhjertig-
hed har maaskee allerede
saa halvt om halvt forsonet
os med hinanden; ja jeg er
endnu dristigere i mit Haab,
kanhænde den Tid endnu kan
komme, da I vil mindes den
fremmede Ridder uden Had
og uden Bitterhed i Sjælen.
Nu, nu, misforstaa mig ikke,
Faksimile

54.

jeg mener ikke nu strax, men
engang, senere hen i Tiden;
og for at gjøre Eder dette mindre
svært og da jeg engang er be-
gyndt at tale aabenhjertigt og
ligefrem med Eder, saa lad
mig siger Jer –
Eline
.
Herr Ridder!
(smilende.)
Ah, jeg mærker at
mit Brev endnu sætter Eder
i Skræk; men vær I fuldkom-
men rolig; jeg kunde give Tu-
sinder til dersom det var uskre-
vet, thi – ja, da jeg veed, det
just ikke vil gjøre Eder syn-
derlig ondt at høre, saa kan
jeg jo ligesaagodt sige det lige-
ud: jeg elsker Eder ikke og
vil aldrig komme til at elske
Faksimile

55.

Eder. Vær I derfor, som sagt, fuld-
kommen tryg, jeg skal ingensin-
de gjøre Forsøg paa at – men
hvad fattes Eder?
Eline
.
I med disse Blomster?
Disse? Er det ikke Strids-
handsken som Eders fortørne-
de Kjøn gjennem Eder har
tilkastet Niels Lykke? Naar
jeg atter sid{ er }der mellem de fag-
re Fruer i Danerkongens
Gaard, naar Strengelegen tier
og der er Stilhed i Salen, da vil
jeg tage mine Blomster frem og
fortælle et Eventyr om den unge
Kvinde der sidder eensom i
den mørke Bjelkehal fjernt
i Norden. (Afbrydende, idet
han ærbødigt bøier sig.)
Men
Faksimile

56.

jeg frygter at jeg altfor længe
opholder Husets ædle Datter. Vi
sees ikke mere, thi endnu før
Daggry er jeg afsted; – jeg
byder Eder altsaa mit Farvel.
Eline
.
Eder mit, Herr Ridder!
I er atter saa tankefuld, Eline
Gyldenløve! er det atter Eders
Fædrelands Skjæbne, der nager
Eder?
Eline
.
ikke paa mit Fædreland.
Saa er det Tiden med al dens
Kamp og Nød der ængster
Eder?
Eline
.
ikke saa, I sagde?
Jeg gaaer til Danmark.
Eline
.
Danmark herfra Salen?
(pegende paa Vinduet tilvenstre.)
Faksimile
57.
Ja, fra dette Vindue. Hist mod
Syd ligger Danmark.
Eline
.
meer end hundrede Miil?
Meget mere? Havet ligger
mellem Danmark og Eder{?}!
Eline
.
Havet standser den ikke.
(gaaer.)
3die Scene.
Niels Lykke
(alene.)
Hvis jeg vilde offre to Dage
derpaa, eller blot een, saa var
hun i min Vold, ligesaa-
godt som alle de Andre. Der
er ellers et sjeldent Stof i
denne unge Kvinde; hun er
stolt, – skulde jeg virkelig be-
slutte mig til – nei, heller yd-
Faksimile

58.

myge hende; Kvindens bedste
Seiersfryd er at beseires, det un-
der jeg hende ikke. (Efter en
Pause.)
Sandelig, troer jeg ikke,
at hun har sat mit Blod i
Hede, hun har slaaet fastere
Rødder i mit Sind end jeg
herefterdags havde tænkt mig
muligt; men ligemeget jeg
rykker hende op med Roden, ˹.˺
˹–˺ {d} ˹D˺et er den høie Tid at jeg tæn-
ker paa at klare mig ud af
al den Vilderede jeg her har
rodet mig ind i. (Sætter sig
i en Stol til Høire.)
Jeg for
maaer neppe at overskue Sager-
nes sande Stilling; lad see –
Baade Skaktavl og Inger Gylden
Faksimile

59.

løve synes blinde for den Mistro
de udsættes for, naar det rygtes
at jeg er med i Forbundet. –
Eller skulde Fru Inger virkelig
have fattet min Hensigt, skul-
de hun have forstaaet at mi-
ne Løfter kun vare beregnede
paa at lokke Niels Sture frem
af sit Smuthul? (springer op.)
Fordømt! hvad skal jeg isaa-
fald gribe til? Er jeg virke-
lig selv bleven narret? Det er
høist rimelig, at Grev Sture slet
ikke findes paa Østeraad; kan-
hænde at Rygtet om hans Flugt
kun har været en Krigslist og
at han i dette Øieblik sidder
velbeholden blandt sine Venner,
Faksimile

{5}60.

medens jeg – (gaar heftig op og
ned af Gulvet.)
At jeg ogsaa skul-
de være saa sikker i min Sag;
havde jeg Grev Sture her, saa
var han inden en Time i Forva-
ring, dermed var det hele Foreha-
vende kvalt og jeg var følgelig
løst fra mine Løfter; men nu
derimod – Seent eller tidligt
vil Fru Inger gjennemskue mi-
ne Hensigter, hun vil naturlig-
viis ikke lægge Dølgsmaal paa
min Færd, og saa staaer jeg der
til Spot for hele Landet; {s}istedet-
for at lokke Fru Inger i Fælden,
har jeg gavnet hendes Sag paa
det Bedste, hendes Gunst hos
Almuen vil stige, og – ha! jeg
kunde fristes til at give mig
Faksimile

61.

den første den bedste Djævel i
Vold, der skaffede mig Kløer-
ne i Grev Sture. Hvad nu!
(Niels Steensøn viser sig udenfor.)
4de Scene.
Niels Lykke. Niels Steensøn .
Steensøn
.
endelig er jeg her da.
(afsides.)
Hvad skal dette sige?
Steens
.
Guds Fred, Herre!
Tak, Herre! Det er ellers en
særegen Indgang I der har
valgt Eder.
Steens
.
som Bjørne ved Juletider.
Takker Gud! En god Samvit-
tighed er den bedste Hovedpu-
de, veed I vel.
Steens
.
jeg hamrede og dundrede, saa –
Faksimile
62.
Saa slap I dog ikke ind.
Steens
.
springe gjennem Vinduet.
(afsides.)
Ah, for Djævlen! der
falder mig noget ind; skulde
det være – (høit.) Saa det er
Eder da saa magtpaaliggende
at komme til Østeraad inat?
Steens
.
vente paa mig skal jeg sige Eder.
(afsides.)
Jeg giver mit Liv paa
at det er Niels Sture! (høit.)
Saa Fru Inger venter Eder alt-
saa.
Steens
.
om det ikke er ham.
(afsides.)
Ganske rigtig, her har
vi Manden!
Steens
.
hører I til Huset?
Jeg? Ja forsaavidt som jeg fra
Faksimile

63.

iaftes er Fru Ingers Gjæst.
Steens
.
jeg vil lade ham begynde.
(afsides.)
Her gjælder det at fam-
le sig frem; dersom han lige-
som Skaktavl kun er halvveis
underrettet, saa kunde jeg lok-
ke Adskilligt ud af ham.
(Høit.) Jeg haaber at I snart
vil kunne stedes for Husets
Frue; thi saavidt jeg veed er
hun endnu ikke gaaen tilsengs.
Men nu kan I jo imidlertid
sætte Jer ned og hvile Eder ud
saalænge. See her er endnu en
Flaske Viin tilovers, lidt at spi-
se finder I vel ogsaa. Nu,
tag for Eder, I kan trænge til
at styrke Jer.
Faksimile
64.
Steensøn
.
Vand i fire, fem Dage –
(betragter ham smilende.)
Ja, det
falder tungt nok, naar man er
vant til at sidde til Høibords
i grevelige Sale.
Steens
.
han sige med det?
Men nu kan I jo hvile Eder
ud her paa Østeraad saalæn-
ge som I lyster.
Steens
.
ikke saasnart afsted igjen?
Ja, jeg veed ikke; det maa
I vel selv bedst kun{d}ne svare
paa.
Steens
.
her for det Første, men –
Men I er ikke i Et og Alt Eders
egen Herre, der gives andre Plig-
ter, andre Hensyn –
Steensøn
.
Feldtfod, saa – Eders Skaal, Herre.
Faksimile
65.
(afsides.)
Paa Feldtfod! Den Pral-
hans! Han er voxet op i sin
Moders Kakkelovns{ g }krog; det veed
jeg bedre.
Steens
.
nødig vil slaa løs.
Slaa løs?
Steens
.
Fremmede ud af Landet.
Ja, det har I Ret i; men nu
faaer I gjøre hvad I kan,
saa gaaer det nok.
Steens
.
stort hjælpe om jeg –
Da er det dog sælsomt at I
gjæster hende, naar I ikke har
bedre Haab.
Steens
.
kjender I Fru Inger?
Naturligviis, siden jeg er hendes
Gjæst, saa –
Faksimile
66.
Steensøn
.
hendes Skygge engang.
Men I veed dog at fortælle –
Steens
.
hørt af Peder Kantsler –
I vilde sagt noget Mere.
Steens
.
kan være det Samme.
(leer.)
Steens
.
Hvoraf leer I Herre?
Af Ingenting, Herre!
Steens
.
har her paa Gaarden.
Hør skulde det nu ikke være
paa Tiden at kaste Masken?
Steens
.
Nu kommer han.
Saa lad kun al Forstillelse fa-
re; I er kjendt, Grev Sture!
Steens
.
jeg er ikke Grev Sture.
Virkelig ikke! Hvem er I da?
Steens
.
er Niels Steenssøn!
Faksimile
67.
(smilende.)
Men er I er ikke
Steen Stures Søn? Navnet slaaer
ialfald til.
Steens
.
ledsaget ham hvor han færdedes.
(afsides.)
Han er snedigere end
jeg havde tænkt mig. (Høit.)
Nu godt, I er altsaa ikke
Niels Sture, men I kommer
dog fra Sverrig, Peder Kants-
ler har skikket Eder hid for
at finde en Fremmed, som –
Steens
.
Som alt er funden!
(noget usikker.)
Og som I ikke
kjender.
Steens
.
jeg er ikke Grev Sture.
Alvorligt, Herre?
Steens
.
nægte det, hvis saa var.
Faksimile
68.
Men hvor er da Grev Sture?
Steens
.
det er just Hemmeligheden.
(hviskende.)
Som er Eder bekjendt,
ikke saa?
Steens
.
har at meddele Eder.
Mig? Nu da, hvor er han?
Steenssøn ˹(˺peger opad.˹)˺
Deroppe! Fru Inger holder
ham skjult paa Loftet?
Steens
.
Niels Sture er himlet!
Død! Hvor?
Steens
.
for tre Uger siden.
Ah, I bedrager mig; for fem,
sex Dager siden drog han
over Grændsen ind i Norge.
Steens
.
Ah, det har været mig.
Men kort Tid iforveien havde
Greven viist sig i Dalarne.
Faksimile

69.

Almuen som allerede var uro-
lig gjorde formeligt Oprør og
kaarede ham til Drot. –
Steens
.
Det var jo ogsaa mig!
Eder?
Steens
.
jeg vilde møde en Fremmed –
Rigtig, det er mig!
Steens
.
Huusfolk paa Sture Slot.
Jeg forstaaer, Greven var Ho-
vedet for Bondepartiet; hvis
hans Død rygtedes, saa vilde
de gaa fra hinanden og der
blev Intet af det Hele.
Steens
.
ikke paa de Ting.
Men hvorledes kunde det falde
Eder ind at give Jer ud for
G{ er }reven?
Steens
.
forsøge hvordan det er.
Faksimile
70.
Nu, og hvad tog I Jer saa vi-
dere for?
Steens
.
skulde det rigtig bryde løs.
Og det faldt Eder ikke ind, at
I handlede ubesindigt?
Steens
.
rigtignok for seent.
Det gjør mig ondt for Eder, min
unge Ven, men I vil snart
komme til at spore Følgerne
af Eders Daarskab. I er for-
fulgt, Kongens Mænd har
sat efter Eder.
Steens
.
Kløerne i Grev Sture hahaha.
(alvorligt.)
Saa er det ude med
Eders Liv.
Steens
.
er jo ikke Grev Sture.
Men I har kaldt Folket til Vaa
ben, I har gjort oprørske
Faksimile

71.

Løfter og vækket Ufred i Landet.
Steens
.
jo kun for Spøg.
Kong Gustav vil see Sagen paa
en anden Maade.
Steens
.
i Hælene paa mig endnu.
Men hvad har I saa videre
at sige mig?
Steens
.
faaer leveret Eder Pakken.
Pakken?
Steens
.
Javist, I veed jo –
Ah, ja rigtig. Papirerne fra
Peder Kantsler.
Steens
.
See her ere de.
(afsides.)
Breve og Pergamenter
til Olaf Skaktavl! (høit.) De ere
aabne, saa kjender I vel Indhol-
det?
Steens
.
jeg har mine Grunde.
Faksimile
72.
Og hvilke?
Steens
.
aldrig har lært det.
Nu ja, den Grund er gyldig nok.
(gjennemsøger Papirerne.) Aha,
Oplysninger, mere end tilstrække-
lige for at komme efter hvad
der er i Gjære. Denne lille
Pakke med Silkesnoren om –
(undersøger Udskriften.) Ogsaa til
Olaf Skaktavl. Skulde jeg –?
Jeg veed jo rigtignok allerede
hvad jeg behøver at vide, men
alligevel, – har jeg nu den hele
Kvæld igjennem ageret Eierman-
den til alt dette her, saa tør
jeg vel ogsaa – (aabner Pakken
og vedbliver idet han gjennem
løber Indholdet.)
Fra Peder Kants-
Faksimile

73.

ler, ja, det kunde jeg næsten tæn-
ke. Han er haardt i Betryk,
skriver han, thi – ja, ganske rig-
tig, her staaer det; den unge Jun-
ker Sture er gaaen til sine Fæ-
dre just idetsamme Uroligheder-
ne skulde bryde løs. «Men end-
nu kan der raades Bod paa
Alting!» Hvad nu! (studser og
læser videre for sig selv.)
«I maa
da vide, Olaf Skaktavl! at den
der bringer Eder dette Brev er
en Søn af –» Himmel og Jord!
læser jeg ogsaa ret; ja ved Kristi
Blod! det staaer der! (Med et
Blik til Niels Steenssøn)
Han
skulde være – ha, hvis det var
saaledes. (læser videre.) «Jeg har
Faksimile

74.

fostret ham fra han var aarsgam-
mel, men til denne Dag har jeg
stadigen nægtet at give ham tilba-
ge, fordi jeg tænkte mig, at jeg i
ham skulde have et sikkert Gid-
sel for Fru Ingers Troskab mod
os og mod vore Venner; men
dertil har han kun lidet baadet
os. I vil maaskee forundre
Eder over at jeg ikke betroede
Eder denne Hemmelighed den-
gang I var hos mig her i Sver-
rig, men isaafald vil jeg ær-
ligt tilstaa Eder at jeg frygte-
de for I skulde beholde ham
i samme Øiemed som jeg. Nu
derimod da I er stædet til Møde
med Fru Inger og venteligen har
Faksimile

75.

forvisset Eder om hvor uvillig
hun er til at tage sig af vore
Anliggender, saa vil I skjønne
at det er klogest, saasnart skee
kan, at give hende tilbage
hvad hendes er; vel turde det
da hænde sig at Taknemme-
ligheden – dette er nu vort sid-
ste Haab.» – Ha, ha, hvilket
Brev! Det er Guld værd.
Steens
.
Jern i Ilden, siges der.
(afsides.)
Hvad skal jeg beslutte
mig til? Jeg har tusinde An-
slag, men de lege Blindebuk i
mit Hoved; det Ene snubler
over det Andet. (Grublende.) I-
fald jeg – o nei, hvad vilde det
lede til! Men dersom – dersom
Faksimile

76.

jeg – ha, ja det var et Indfald!
Lykkes det, saa reddes jeg ud
af al min Forlegenhed og Fru
Inger er mig vis. Sandelig, jeg
vil vove det. (Høit.) Et Ord, min
unge Ven!
Steens
.
om Spillet gaaer godt.
Ja det skulde jeg mene. Jeg
har bare Herrekort paa Haan-
den, Damer og Knægter og –
Steens
.
jeg nu ikke mere at bestille?
I? Jo det skulde jeg mene. I
hører med til Spillet. I er Kon-
ge og Trumf ovenikjøbet.
Steens
.
som I lovede mig.
Ophøielsen? Hvilken?
Steens
.
Fingre i mig, spaaede I saa –
Sandt nok, men lad ikke det
Faksimile

77.

anfægte Jer længer. Det staaer
nu til Eder selv om I inden
en Maaned skal bære Hampe-
snoren, eller en gylden Kjæde
om Halsen.
Steens
.
Og det staaer til mig selv?
(nikker.)
Steens
.
jeg skal bære mig ad.
Det skal jeg; dog først sværge
I mig en dyr Ed paa at in-
tet levende Menneske i den
vide Verden skal erfare hvad
jeg betroer Eder.
Steens
.
ti Eder om I vil.
(strengt.)
Alvor, Herre! Jeg spøger
ikke med Jer!
Steens
.
jeg er alvorlig.
Faksimile
78.
I Dalarne kaldte I Eder Greve-
søn, ikke saa?
Steens
.
ærligt skriftet for Eder.
I forstaaer mig ikke. Hvad I
dengang sagde var Sandhed!
Steens
.
Men saa siig mig da –
Først Eders Ed, den helligste,
den ubrydeligste I kjender.
Steens
.
Jomfru Marias Billede.
(trækker paa Skulderen)
Jomfru
Maria er bleven affældig paa
den sidste Tid; har I ikke
hørt hvad Munken i Witten-
berg paastaaer?
Steens
.
Kjætter siger Peder Kantsler.
Nu ja, lad os ikke strides der-
Faksimile

79.

om. (afsides.) For mig kan rig-
tignok den ene Ed være lige-
saa god som den anden; men
jeg maa være sikker paa ham;
det er slemme Tider vi leve i;
de kjære Helgener er ikke læn-
ger at stole paa. (Med et
Blik paa Niels Steenssøn, idet
han seer sig om i Salen.)

Men for Fanden! han er jo
neppe tyve Aar endnu; naar
Folk er i den Alder, saa plei-
er de gjerne have den Idee,
at der gives Et ˹eller˺ og Andet som
er helligt i Verden. Lad mig
see, skulde her ikke (bemærker
et Billede som hænger paa en
af Loftstøtterne.)
Aha, see
Faksimile

80

der, jeg kunde aldrig finde
noget Bedre. (Høit.) Saa sværg
mig da Taushed, indtil jeg
selv løser Eders Tunge, Taus-
hed saasandt I haaber Him-
lens Salighed for Eder selv og
for ham som der hænger afbil-
ded.
Steens
.
Men Krist i Himlen!
Hvad nu?
Steens
.
det er jo mig selv!
Det er den gamle Steen Sture,
saaledes som han i sine yng-
re Aar gik og stod her i Li-
vet.
Steens
.
var det ikke saa?
Saa var det.
Faksimile
81.
Steens
.
jeg har det! Jeg er –
I er hans Søn, den sidste Æt-
ling af Steen Stures Stamme.
Steens
.
Jeg Steen Stures Søn!
Ogsaa paa Moders Side er I
odelsbaaren. Peder Kantsler
bedrog Eder, da han sagde at
en fattig Bondekone havde be-
troet Eder til ham.
Steens
.
kan jeg da ogsaa tro –
Alt, hvad jeg siger Eder, kan
I tro, men kom vel ihu, at
det er Alt til Eders eget For-
dærv, dersom I glemmer hvad
I svoer ved Eders Faders Sa-
lighed.
Steens
.
siig mig, hvem er I?
Faksimile
82.
Mit Navn er Niels Lykke!
Steens
.
den danske Rigsraad?
Netop!
Steens
.
Hvordan kommer I –
(afbrydende.)
Til at modtage
Budsendelsen fra Peder Kants-
ler? Det undrer Eder nok.
Steens
.
vor bittreste Avindsmand.
Og derfor mistroer I mig?
Steens
.
Fanden maatte gruble!
Deri gjør I ret; følger I Eders
eget Hoved, saa er Bastesnoren
Eder ligesaa vis som Greve-
navnet og den gyldne Kjede,
dersom I forlader Eder paa
mig.
Steens
.
nok klare mig selv.
Faksimile
83.
Det er godt. Følg mig nu her-
ind i Kammeret, saa skal I
faa vide hvordan Alt hænger
sammen og hvad I videre har
at gjøre.
(Gaaer ud til Høire.)

Fjerde Akt. –
Fru Inger. Olaf Skaktavl.
Inger
.
Stille, Olaf Skaktavl! vær nu besin-
dig, der kommer han!
3die Scene.
De Forrige. Niels Lykke fra Høire.
(afsides.)
Hun kneiser som en Gran
paa Fjeldet, men vent, – vent,
nu brygger det til Uveir, og
Faksimile

84.

det skal knække dig! (Høit.) Min
ædle Frue har ladet mig kalde.
Inger
.
forlade os endnu i Nat.
Desværre, mit Hverv paa Øster-
raad er jo tilende.
Skaktavl
.
har faaet mine Papirer.
Ganske sandt. Næsten havde
jeg glemt det Vigtigste af mit
Ærinde; men det er ogsaa vor
høie Værtindes Skyld. Ved Bor-
det forstod hun saa kløgtigt
og saa behageligt at syssel-
sætte sine Gjæster –
Inger
.
saa maatte han –
Hvilket Frue?
Inger
.
gaaet forud for hans Komme.
(til Olaf Skaktavl.)
Papirerne
Faksimile

85.

fra Peder Kantsler! I vil her fin-
de fuldstændige Lister over vore
Tilhængere i Sverrig.
Skaktavl
.
Det er godt!
(afsides.)
Brevet beholder jeg for
mig selv. (Høit.) Og nu veed jeg
ikke her er meer for mig at
gjøre.
Inger
.
jeg dog nødig tro.
I mener?
Inger
.
at kjende Fruen paa Østeraad?
Tilvisse, – Fru Ingers Ry er alt-
for udbredt til at jeg ikke læn-
ge skulde have higet efter at
see hende Ansigt til Ansigt.
Inger
.
behageligt Ophold i vort Huus.
Jeg tvivler hverken om Eders eller
Faksimile

86.

Eders Datters gode Sindelag mod
mig; thi derom er jeg allerede ved
vore første Sammenkomster til-
fulde bleven forvisset; men I
vil vistnok erkjende, at min
Nærværelse andetsteds er uom-
gjængelig fornøden, naar jeg
desuagtet maa erklære det for
umuligt at forlænge mit Op-
hold paa Østeraad.
Inger
.
Vidnerne til Eders Nederlag.
Der kunde være skjællig Grund
for Eder til at formode Sligt,
men Tingen er, at jeg endnu
ikke anseer Slaget for som
tabt.
Inger
.
den ikke skal vantrives.
Isaafald vilde mit Ophold paa
Faksimile

87.

Østeraad neppe lede til Noget,
thi jeg agter intet yderligere
Forsøg at gjøre paa at rokke
Eders Beslutning.
Inger
.
af Eders Gang til Østeraad.
(smilende.)
Spaaer I det, Fru
Inger?
Inger
. ˹ (utaalmodig.) [HIS: Det er ikke angitt nøyaktig hvor tilføyelsen skal inn.] ˺
at stride under Eders Banner.
I taler viseligen, Frue! og for ei
at udsætte mig for Spot, endvide-
re, for ei at bryde den gode
Forstaaelse med mine Venner i
Sverrig, saa nødes jeg til –
Skaktavl
.
Nu gaaer han i Fælden.
Nei, min ædle Frue! jeg nødes
til at komme overeens med Eder
endnu i denne Time. –
Inger
.
nu ikke skulde lykkes?
Faksimile
88.
Det vil lykkes!
Inger
.
Eders Sag, som det lader.
Hvad vædde vi, at Seiren er min?
Inger
.
mod Eders Knæspænder!
Østeraad Gaard er ikke længer
Eders.
Skaktavl
.
Hvad nu?
Væddemaalet modtager jeg ikke;
thi om et Øieblik skjænker
I mig gjerne den og mere
til for at fri Eder ud af Sna-
ren, hvori ikke jeg men I
selv er hildret. –
Inger
.
blive noget lystig, Herr Ridder.
Den bliver lystigere endnu, idet-
mindste for mig. I bryster Eder
af at have gjennemskuet mig,
I overdynger mig med Bitterhed,
Haan og Spot; – ha! I skulde
Faksimile

89.

vogte Eder for at vække min
Hævnlyst; thi jeg kan med to
Ord bøie Eder i Knæ for mine
Fødder.
Inger
.
disse to Ord – [Forfatternote: (2den Gang.)]
Er Hemmeligheden om Eders
og Steen Stures Søn!
Skaktavl
.
Hvad siger I?
(løfter Fru Inger op.)
Kom til Eder
selv og lad os tale besindigt
sammen.
Inger
.
suste forbi mine Øren?
I har hørt ret.
Inger
.
hvor er han?
Hos sin Pleiefader!
Skaktavl
.
Jeg!
Det vil ei være fornødent, saa-
Faksimile

90

fremt I kun –
˹
Inger
.
Mand i sin fagreste Kraft.
Ganske sandt; og efter hvad jeg har ladet mig
sige, kom han i et hemmeligt Ærinde til Norge;
– Ingen uden I turde { <...> }vide at han var velsin-
det mod Eders Parti. –
˺
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i øvre høyre hjørne.]
Inger
.
gjennem tyve lange Aar?
Nuvel, det staaer i Eders Magt
at ende denne Angst; dersom
I forsoner begge Partier, saa behø-
ver intet af dem at tilegne sig
Eders Barn, som Borgen for Eders
Troskab.
Inger
.
hvad fordrer I?
At I kalder Eders Landsmænd til
Vaaben for at understøtte de
Misfornøiede i Sverrig.
Inger
.
Videre!
At I virker for at den unge
Grev Sture kan blive indsat i
sin Slægts Rettigheder som Sver-
rigs Styrer.
Skaktavl
.
være vel tjent dermed.
Kan I betænke Eder, min Frue?
Faksimile

91.

I skjælver for Eders Barns Sikker-
hed, hvor kan I da ønske noget
Bedre end at see hans { <...> }Halvbro-
der ˹som Konge.˺ paa Thronen?
Inger
.
Vel sandt, vel sandt!
Med mindre der skulde være
andre Anslag i Gjære.
Inger
.
Hvad mener I?
At Inger Gyldenløve pønsede
paa at blive – Kongemoder!
Inger
.
om Grev Sture er villig –
Derom kan han selv forvisse Eder.
Inger
.
Han selv, og naar?
I denne Time.
Inger
Hvad siger I?
Meed eet Ord, at Grev Sture be-
finder sig paa Østeraad.
Skaktavl
.
Her?
Faksimile
92.
(til Fru Inger.)
Det er Eder maaskee
berettet at jeg red selv anden gjen-
nem Porten; Greven var min Føl-
gesvend.
Inger
.
min Forsikkring om Bistand.
Skriftlig?
Inger
.
Som I begjærer.
Endelig seirer jeg da!
Inger
.
Stille! Lad mig raade!
(afsides.)
Ah, raadslaa kun med
hinanden saa meget I lyster,
nu er al Fare forbi; om et Øie-
blik har jeg hendes skrevne Ord,
der stempler hende som Oprører-
ske saafremt det gjøres fornø-
dent. Endnu i Nat maa jeg
skikke et hemmeligt Bud til
Jens Bjelke. Jeg kan nu med
god Samvittighed forsikkre ham
Faksimile

93.

om, at den unge Greve ikke er her.
Og saa imorgen naar Veien er tryg,
da tager jeg ham derinde med
mig til Trondhjem, mit Skib fører
ham videre til Danmark og vi
kan da foreskrive Fru Inger
hvilke Betingelser vi lyster. Hvis
ikke denne Streg gjør mit Navn
berømt, saa er der ikke længere
Sands blandt Menneskene for hvad
der er stort i Verden.
4de Scene.
De Forrige. Niels Steenssøn.
Steenss
.
Herr Ridder, Herr Ridder!
Uforsigtige! Hvad vil I her?
Har jeg ikke sagt I skulde
vente derinde til jeg kaldte paa
Jer.
Steens
.
I har vel forberedt hende.
Faksimile
94.
Javist har jeg, men –
Steens
.
Nu?
Hun erkjender Eder ei som Søn.
Steens
.
maa hun vide Besked om.
I forstaaer mig ikke; Fru Inger
tvivler ingenlunde om at I er
hendes Barn; men, – ja see Eder
om; see al denne Rigdom, see
alle disse mægtige Forfædre, hvis
Billeder hænge rundt om Vægge-
ne og endelig hun selv, denne
stolte Kvinde, der er vant til
at byde som en Dronning, troer
I, det kan være hende kjært,
at vise den fattige, uvidende
Svend for Menneskenes Øine,
og sige: see her, denne er min
Søn!
Faksimile
95.
Steens
.
I maa jo vide det.
I skal vinde Land og Rige; men
fornemmeligen maa I vel vogte
Eder for at saare hendes Øren
ved at nævne et Ord om Slægt-
skab eller Sligt. Hun vil betrag-
te Eder som om I virkelig
var Grev Sture, indtil I selv
gjør Eder værdig til at kaldes
hendes Søn.
Steens
.
men saa siig mig da –
Stille! Stille!
Inger
.
Her er mit Ord!
Jeg takker Eder!
Inger
.
Ah, det er –
Grev Sture!
Steens
.
har baade Kraft og Villie.
Faksimile
96.
(lyttende.)
Vaabenlarm og Støi{!}?
Det er Nogen som kommer hid,
hvad skal dette sige?
5te Scene.
De Forrige. Skaktavl, Bjørn,
Finn, Huuskarle og Tjenere.
Alle
.
Hil Grev Sture!
(afsides.)
Det ulmer stærkere un-
der Asken end jeg havde tænkt
mig; paa Skrømt har jeg ma-
net Oprørsdjævlen frem; vee,
vee mig! om han voxte mig o-
ver Hovedet.
Steens
.
da har jeg vundet Land og Rige.
(afsides.)
Ja, hvis hun seer ham
igjen.
Skaktavl
.
Alle ere rede.
Faksimile
97.
Hvordan? Er det Eders Agt allere-
de nu i Nat –?
Inger
.
I dette Øieblik.
Nei, nei! umuligt!
Inger
.
Som jeg siger!
(sagte til Niels Steenssøn.)
Lyd
hende ikke!
Steens
.
Jeg vil, jeg maa!
(sagte.)
Men det er Eders Fordærv.
Steens
.
hun har Ret til at befale.
(bydende.)
Og jeg?
Steens
.
men hun er min Moder.
(afsides.)
Og Jens Bjelke som lu-
rer paa Veien! Fordømt! han
snapper mig Byttet af Hænder-
ne! (til Fru Inger.) Vent til
imorgen!
Faksimile
98.
Steens
.
Tilhest!
(afsides.)
Den Ulykkelige! han veed
ikke hvad han gjør. (til Fru
Inger.)
Nu, siden det saa skal
være, lev vel! (vil gaa.)
Inger
.
Herr Ridder! ikke saa!
Hvad mener I?
Inger
.
vide at gjøre Eder uskadelig.
(lægger uvilkaarlig Haanden paa
Sværdet.)
Fru Inger!
Inger
.
førend Seieren er vor!
Død og Djævelen!
Inger
.
det Klogeste I kan gjøre.
(afsides.)
Ha, jeg er overlistet!
Hun har været snedigere end
jeg.
Inger
.
tak, min trofaste Ven!
Faksimile
99.
(hviskende til Finn, hvem han ube-
mærket har kaldet til sig.)
Alt-
saa afsted over Hals og Hoved!
En Fjerdingvei herfra ligge Sven-
skerne i Baghold. Du beretter
Jens Bjelke, hvad jeg har fortalt
dig om Grev Stures Død; den
unge Mand der maa ikke an-
tastes – hans Liv er mig Tu-
sinder værd.
Inger
.
vente til Seiersbudskabet kom̅er.
(afsides.)
Djævel!
Steens
.
ikke komme til at vente længe.
Det er godt, det er godt! (afsides.)
Alt kan endnu vindes, hvis mit
Bud blot kommer betids nok
til Jens Bjelke.
Huuskarlene
.
Finn!
Faksimile
100.
Der brast mit sidste Anker!
Inger
.
Hvem seirer?
(gaaer med de andre.)
6te Scene.
Niels Lykke alene.
˹
(Efter en Pause.)
˺
Hvem? Ja vee hende! Seieren
bliver dyrekjøbt. Jeg vadsker
mine Hænder; hun er selv den
som myrder ham, ikke jeg.
Men mit Bytte undslipper mig
ligefuldt og Oprøret er igang.
Ha, det er et dumdristigt, et
afsindigt Spil jeg har indladt
mig i! Tys der ride de allere-
de gjennem Porten, og jeg staar
tilbage som en Fange, – ingen
Mulighed for at slippe bort!
Faksimile

101.

Inden en halv Time falde Sven-
skerne over ham, han har tre-
dive velbevæbnede Ryttere med
sig, det vil gaa paa Livet løst.
Men hvis de nu alligevel fange
de ham levende? – Var jeg
blot fri, saa kunde jeg indhen-
te Svenskerne inden de naaede
Grændsen og faa ham udleve-
ret. – Fordømt! Skulde der da
ingen Udvei være? (gaaer hur-
tig frem og tilbage, men stand-
ser pludselig og lytter.)
Hvad
er det? Sang og Strengeleg! Det
kommer fra Elines Kammer;
hun er altsaa oppe endnu.
(Som om han pludselig faaer et
Indfald.)
Eline! Ha hvis det gik
an? I Havsnød frister man
Faksimile

102.

jo ethvert Redningsmiddel! Og
hvorfor skulde det ikke lade sig
gjøre? Er jeg ikke endnu mig
selv? I Visen hedder det:
«Hver en skjøn Jomfru sukker saa mod:
Gud give Niels Lykke var mig huld
og god!»
Og hun? – Ja, ja, Eline skal
frelse mig!

Femte Akt. –
Fru Inger alene.
Inger
.
søge Fred og Hvile! – Kongemoder!
(gaaer.)
2den Scene.
Niels Lykke og Eline (komme
ud fra Døren. tilvenstre i For-
Faksimile

103.

grunden. Niels Lykke har en li-
den Lygte i Haanden.)
(efter at han speidende har seet
sig om.)
Alt er stille; jeg maa
afsted.
Eline
.
førend du forlader mig.
(omfavner hende.)
Eline!
Eline
.
du aldrig meer til Østeraad?
Hvor kan du tvivle derpaa? Er
du ikke fra nu af min Trolo-
vede? Men vil du ogsaa være
mig tro, vil du ikke forglem-
me mig inden vi atter mødes
Eline
.
tro i al Evighed.
Nu, ved min Ridderære! saa
skal du ogsaa inden Aaret er
omme sidde som Frue i Niels
Lykkes Borg.
Faksimile
104.
Eline
.
Lov mig Intet!
Hvad fattes dig? Hvorfor ryster du
saa sørgmodig med Hovedet?
Eline
.
og Kvinden et Legetøi?
Eline, hør mig!
Eline
.
forklare mig al Livets Herlighed.
(afsides, idet han sætter Lygten paa
Bordet tilvenstre.)
Jeg veed ikke
hvordan det er fat, men det fore-
kommer mig som om hun har
podet en frisk og frodig Green
i mit fortørrede Livstræ. Er
det saaledes at føle Kjærlighed,
o, da har jeg aldrig vidst det
forinden i Kvæld. Hvorfor var
dog ingen af de Andre som
hun? Men skulde det endnu væ-
re for sildigt? – Vee mig!
Faksimile

105.

Lucia! Lucia! (synker ned i Sto-
len.)
Eline
.
Hvad fattes dig?
O, Intet, Intet{;}! Eline, jeg vil
skrifte ærligt for dig. Mine Ord
have været Bedrag indtil denne
Time, og til Hundrede har jeg
sagt hvad jeg i denne Nat
har tilhvisket dig, – men tro mig
Eline
.
˹Livsens Brød˺ min Stolthed fra denne Stund.
Nei, nei! ikke for mine Fød-
der, men ved min Side er din
Plads, og det, hvor høit end Skjæb-
nen falder paa at stille mig.
Ja, Eline! Du har ført mig
paa en bedre Vei, og dersom
det engang i Tiden falder i min
Lod at fuldføre en berømmelig
Faksimile

106.

Daad i Livet, da skal Hæderen
være din, ligesaafuldt som min.
Eline
.
altid tilbage til mit Buur.
(reiser sig.)
Saa byder jeg ogsaa
Forgangenheden Trods. See her,
tag denne Ring og vær min
for Gud og Mennesker, min,
selv om de Døde skulde faa
urolige Drømme derover.
Eline
.
hvad er det som –
Det er Intet! Kom nu, lad
mig sætte Ringen paa din Fin-
ger. See saa, nu har jeg fæstet
dig.
Eline
.
hvad jeg har feilet.
Og give sit Minde til vor Pagt.
Eline
.
undtagen Een.
Undtagen Een?
Faksimile
107.
Eline
.
jeg havde en Søster –
Lucia!
Eline
.
Du kjendte hende?
Nei, nei! jeg har kun hørt hen-
de nævne.
Eline
.
nu er hun i Himlen!
Og Du?
Eline
.
Jeg hader ham.
Er der Barmhjertighed i dit
Sind, saa forlad ham hvad
han har syndet; tro mig,
han bærer Straffen i sit eget
Bryst.
Eline
.
tys, kan du høre?
Hvilket?
Eline
.
drønner som Hestetrampen.
Ha, det er dem! Vee mig, som
glemmer – jeg maa afsted! jeg
Faksimile

108.

maa afsted!
Eline
.
Forklar mig –
Imorgen; thi ved Gud! da
kommer jeg tilbage. Nu hurtig,
hvor er Løngangen som du
nævnte?
Eline
.
see her er Lemmen!
Gravkjælderen{?}! (afsides.) Ligegodt,
han maa reddes!
Eline
.
Rytterne nærme sig –
Nu velan! (begynder at stige
ned.)
Eline
.
det er Lucias –
(stiger hurtig op og lukker Lem-
men til.)
Lucias! Fy!
Eline
.
Hvad er det?
Det var Liglugten, som gjorde
mig svimmel.
Eline
.
Det banker paa Porten.
Ha det er forsildigt!
Faksimile
109.
3die Scene.
De Forrige. Bjørn.
Eline
.
Hvad han?
Er han falden?
4de Scene.
De Forrige. Fru Inger. To Huus-
karle
.
Inger
.
Det var altsaa Snaren!
Inger Gyldenløve! tro mig –
Inger
.
Tilsagn, der kan fælde mig.
(idet han tager Papiret frem
og river det istykker.)
Her
er Eders Tilsagn; jeg behol-
der Intet som kan vidne ˹mod˺ om
Eder.
Inger
.
Hvad gjør I?
Jeg beskjærmer Jer fra denne
Faksimile

110.

Stund! Har jeg forsyndet mig
mod Eder, nu ved Himlen!
saa vil jeg ogsaa oprette min
Brøde! Men afsted maa jeg, om
jeg saa skal aabne mig Veien
med Sværdet. Eline! siig hende
Alt! og I, Fru Inger, lad vort
Regnskab være glemt! Vær høi-
modig! Tro mig, I skal ei kom-
me til at fortryde det! (Han
iler ud til Høire i Baggrunden)
Fru Inger. Bjørn.
Inger
.
med Gud jeg havde at stride.
10de Scene.
De Forrige . Niels Lykke (kom-
mer hurtig ind fra Høire.)
Han er frelst! Jeg har Jens
Faksimile

111.

Bjelkes Løfte; over Stok og Steen
jog jeg afsted til jeg fandt ham.
Fru Inger, viid, at –
Inger
.
mine Døttre, jeg seer dem ikke.
Guds Blod! hvad er her ske-
et?
Inger
.
der var ikke Plads for to.
Ha, dertil er det altsaa kom-
met! Det er Guds Dom over
min Færd!
11te Scene.
De Forrige. Soldaterne med
Kisten. Jens Bjelke og Solda-
ter.
Bjelke
.
Han selv –?
Tys!
En Soldat
.
Ring han bar om sin Hals.
Faksimile
112.
(hviskende.)
Ti! ti!
Bjelke
.
Inger Gyldenløves Søn!
Saa er det.
Inger
en Grav hos mit Barn!
(gaaer hurtigt ud til Høire. –

Forklaringer

Tegnforklaring inn her